Se alle åbningstider her

Vi åbner igen

kl. 10.00

Birthe har hjulpet sin sidste kunde

Populær butikschef i Synoptik i Viby Centret går på pension

Efter otte år som butikschef i Synoptik i Viby Centret takker Birthe Engdal af. Fra den 1. maj går hun på pension, og hendes fratrædelse markeres med reception i den populære forretning tirsdag den 30. april fra klokken 15.00 til 17.00. ”Det er en både glæde og sorgens dag,” forklarer Birthe.

Gode udviklingsmuligheder i Synoptik

Birthe Engdals lederansvar startede hverken med ECTS-point eller diplomer fra uddannelser. Efter et arbejde som frisør søgte hun job som brillestylist i Synoptik i Søndergade i 1991, og her fik hun hurtigt mulighed for at udvikle sig.

”Det startede med, at jeg underviste andre brillestylister, som dengang blev kaldt faciologer. Siden da fuldførte jeg flere af Synoptiks efteruddannelser, som alle ansatte har mulighed for at deltage i.”

”Det handler om at gribe chancen, og jeg er taknemmelig for, at Synoptik har ladet mig gøre det,” fortæller Birthe.

Tryghed har været i fokus

Birthe har været i Viby Centret siden 2016. Et af hendes fokusområder som butikschef har været at gøre det trygt og ukompliceret at besøge optikeren.

”Synet er kroppens vigtigste sans, og det er umådeligt vigtigt, at et besøg hos optikeren er trygt. Det er vi heldigvis lykkedes med i butikken, og jeg giver med god samvittighed stafetten videre til den kommende butikschef,” fortæller hun og forklarer, at hun kommer til at savne kundekontakten.

”I butikken dyrker vi den tætte kundekontakt, og flere af vores kunder er jeg på fornavn med. Jeg kommer bestemt til at savne kontakten med kunderne,” siger den snarlige pensionist.

Håber at se mange til reception den 30. april

Tirsdag den 30. april kan du sende Birthe godt på pension, når Synoptik i Viby Centret inviterer til reception mellem klokken 15.00 og 17.00.

”Det vil være skønt at se mange af de søde kunder, jeg har beskæftiget mig med. Naturligvis også kunder, som jeg ikke har hilst på før,” afslutter Birthe med et smil på læben.

For yderligere information, kontakt venligst:

Butikschef Birthe Engdal, tlf. 86 14 92 00

Log ind på Centerdata siden