Se alle åbningstider her

Vi åbner igen

kl. 10.00

konkurrencebetingelser

Generelle konkurrencebetingelser for Viby Centret

Hos Viby Centret er følgende vilkår gældende, når du deltager i en af vores konkurrencer, udlodninger, præmieringer – medmindre andet er angivet. Reglerne gælder både for konkurrencer afholdt af Viby Centret på sociale medier samt fysiske konkurrencer i centret.

Deltagelse

Det er, med mindre andet fremgår, kun tilladt at deltage én gang per deltager.

Deltagelse modtaget efter sidste frist vil ikke blive medtaget i vurderingen/lodtrækningen.

Man skal være fyldt 18 år for at deltage i konkurrencer afholdt af Viby Centret. Hvis der i enkeltstående tilfælde er andre regler, vil dette blive oplyst i den enkelte konkurrencebeskrivelse. Hvis ikke der er gældende undtagelser, forbeholder Viby Centret sig retten til at kontrollere alderen på vindere og frasortere deltagere under 18 år.

Ansatte i virksomheder, der arrangerer og/eller leverer præmier til konkurrencen, må ikke deltage.

Ansatte i Viby Centret samt deres husstande må ikke deltage.

Præmier

Præmier kan ikke ombyttes til kontanter eller andre produkter.

Ved deltagelse i konkurrencer accepteres også betingelserne for selve præmien. Ansvar for præmierne påtages af præmiens sponsor, og altså ikke af Viby Centret, herunder mangelansvar, produktansvar med mere.

Medmindre andet er oplyst, er det altid vindernes eget ansvar at afhente præmien. Præmier leveres ikke til vinderne, og skal afhentes indenfor en måned på det angivne afhentningssted. Hvis vi ikke kan få fat i vinderen ved rimelige midler, forbeholder vi os retten til at udtrække en ny vinder.

Deltagere

Konkurrencevindere kontaktes direkte, medmindre andet er angivet.

Alle deltagere i konkurrencer giver samtidig samtykke til registrering af deres navn og øvrige nødvendige kontaktoplysninger. Ved deltagelse gives samtidig samtykke til, at Viby Centret må offentliggøre navn på vinderen/vindere af en konkurrence på såvel Viby Centrets hjemmeside som på sociale medier. Dog oplyses der kun vindere på konkurrencer med 10 vindere eller færre.

Ved deltagelse i en af Viby Centrets konkurrencer, hvor der oplyses mail ved deltagelse, samtykker deltagende til at få tilsendt fremtidige nyhedsbreve fra Viby Centret. Dette samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage ved afmeldelse af nyhedsbrevet. Alle øvrige personlige oplysninger angivet i forbindelse med deltagelse i den givne konkurrencer bliver slettet, når vinderne er fundet, kontaktet og har modtaget deres præmie.

Personlige oplysninger som e-mailadresse og telefonnummer håndteres, medmindre andet er angivet, udelukkende af de konkurrenceansvarlige. Data opbevares forsvarligt og destrueres efter gældende GDPR lovgivning.

Det er muligt for alle deltagere frit at annullere deres deltagelse i konkurrencen, hvorefter deres accept af at vedkommendes data bliver gemt og anvendt i forbindelse med konkurrencen og nyhedsbrev slettes. Enhver annullering kan meddeles på e-mail til konkurrence@vibycentret.dk. Ved annullering af deltagelse og sletning af data er deltagelse i konkurrencen og en eventuel efterfølgende gevinst ikke længere mulig.

Generelt

Viby Centret forbeholder sig retten til at ændre konkurrencebetingelserne uden forudgående varsel eller meddelelse og til at suspendere eller aflyse konkurrencen, hvis der er saglige grunde herfor. Viby Centret kan på ethvert tidspunkt ekskludere deltagere, som ikke overholder regler, vilkår og betingelser for konkurrencen.

Viby Centret hæfter ikke for mangelfulde eller forkerte informationer, som er blevet viderebragt eller distribueret af konkurrencedeltagere og/eller tredje part i forbindelse med deres deltagelse i konkurrencen.

Viby Centret påtager sig ikke noget ansvar for, at alle links og henvisninger i forbindelse med konkurrencen er korrekte og fuldstændige.

Viby Centret hæfter ikke for skader opstået ved forstyrrelse af tekniske anlæg eller for forsinkelser eller afbrydelser af eventuelle datatransmissioner, der har relation til deltagelse i konkurrencen eller har relation til brugen af konkurrencepræmie.

Konkurrencen er underlagt dansk ret, og eventuelle overtrædelser skal indbringes for Danmarks domstole.

Bliv opdateret om Viby Centret

Vil du være den første til at få besked om vores nyeste tilbud og kampagner? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag eksklusive tilbud direkte i din inbox. Det er nemt og hurtigt at tilmelde sig – blot indtast din e-mail-adresse i feltet herunder og tryk på “Tilmeld”​

Log ind på Centerdata siden

Tak for din tilmelding!

Tak for at du har tilmeldt dig! Vi glæder os til at dele spændende aktiviteter og gode tilbud med dig fremadrettet.