Mød en medarbejder 2/7

Mød en medarbejder 2/7 😎
Hen over sommeren interviewer vi medarbejdere i nogle af butikkerne her i Viby Centret. Her møder du Eva, som er salgsassistent hos Mikkel i Viby Centret.

Rigtig god sommer til alle her fra Viby Centret!

 

⭐️ Hvad er du allermest glad for ved at arbejde hos Mikkel?
Jeg har 2 ting i kombination, nemlig mine kolleger og dét, at jeg sælger tøj, som jeg selv ville vælge! Jeg er glad for det flow, vi har i butikken samt i Viby Centret, og så synes jeg, at det er meget hyggeligt at betjene kunder, som faktisk også er og bliver stamkunder i butikken. Jeg plejer at sige, at hver dag er en ny dag – med nyt tøj og ny inspiration!

🛍 Hvad er dit fokus, når du betjener kunderne?
Ærlighed. Jeg er ærlig, når jeg vejleder kunderne. Jeg kommer altid med konstruktive forslag, når jeg synes at kunden skal prøve en anden farve eller model. Og så smiler jeg meget og har god øjenkontakt.

🌼 Hvorfor synes du, at kunderne skal handle i Viby Centret?
Her får kunderne en god personlig betjening. Centret er roligt, der er et godt flow og så er vi placeret centralt. Det er nemt at komme hertil og vi er godt dækket ind med butikker, der har stort set det hele. Jeg synes, at vi er et alsidigt center, som er gode til at forny os – og hjælpe kunderne på kryds og tværs mellem alle butikker.

🧶Hvad laver du i din fritid?
Jeg syr, strikker og hækler – jeg er en rigtig nørkler. Sammen med mine 3 piger (og mine 3 symaskiner) er jeg meget kreativ. Maskinerne står fremme så jeg kan gå til og fra. Jeg er MEGET glad for at være kreativ.