Mød en medarbejder 6/7

Mød en medarbejder 6/7 👗

Hen over sommeren har vi interviewet medarbejderne i nogle af butikkerne her i centret.

Her skal du møde Mette, som er butikschef hos Centermode i Viby Centret.

Rigtig god sommer!

 

🌷 Hvad er du allermest glad for ved at arbejde hos Centermode?
Jeg er meget glad for vores altid positive kunder. Både her i butikken og generelt i vores center har vi en uformel atmosfære, og det er skønt at arbejde sådan et sted. Og mine kolleger selvfølgelig – dem er jeg virkelig glad for!

🏆 Hvad er dit fokus, når du betjener kunderne?
Hver eneste dag gør jeg mig umage for at møde kunderne, dér hvor de er. Jeg lytter til deres ønsker, og prøver at inspirere dem til at prøve noget nyt. Jeg har været længe i tøjbranchen, så både mit øje og øre er trænet i at finde ud af, hvad kunden har brug for. Og så har jeg et positivt sind, som jeg håber smitter af på mine kunder, når jeg vejleder dem her i butikken.

🎯 Hvorfor synes du, at kunderne skal handle i Viby Centret?
Det er et dejligt center – og du kan få alt, hvad du behøver, selvom Viby Centret ikke er kæmpe stort. Her er trygt at komme, og så er det skønt med den gratis parkering, som jeg ved, at kunderne er glade for.

🎨 Hvad laver du i din fritid?
Jeg maler abstrakte malerier og går mange ture med min hund. Min mand og jeg fejrer snart sølvbryllup, og lige om lidt skal jeg være farmor for første gang. Det går der nok en del fritid med, forestiller jeg mig 😍