Mød en medarbejder 5/7

Mød en medarbejder 5/7 😁

Hen over sommeren har vi interviewet medarbejderne i nogle af butikkerne her i Centret.

Her møder du Peter, som er medejer af Brdr. Schmidt Vinhandel i Viby Centret.

Rigtig god sommer!

 

🌻Hvad er du allermest glad for ved at arbejde hos Brdr. Schmidt?

Der er mange ting. At arbejde med mennesker samt den tætte kontakt med kunder og leverandører. Produkterne! At arbejde med ting, som jeg godt kan lide  Vi har dét på hylderne, som vi selv godt kan lide. Og så er jeg glad for vores uafhængighed. Vi er en selvstændig butik, så vi bestemmer selv og finder selv ud af, hvad vi skal have på hylderne til vores kunder.

👍🏼Hvad er dit fokus, når du betjener kunderne?

At opfylde kundens behov, uanset om det er til kunden selv, til en gave til private eller et firma. At snakke smag med kunderne og ikke nødvendigvis kvalitet. For smag er jo så forskellig og den kan vi altid snakke om. Hvad skal vinen bruges til? Så finder vi lige præcis dén vin (eller øl/spiritus), der kan passe til lejligheden.

🍷Hvorfor synes du, at kunderne skal handle i Viby Centret?

Det er et dejligt sted at handle – lyst og venligt. Vi har et godt udvalg af unikke specialbutikker og så er centret overskueligt og godt placeret i Viby.

⚽️ Hvad laver du i din fritid?

Jeg spiller fodbold, snakker fodbold og ser fodbold. Jeg er på stadion så ofte som muligt og støtter den lokale klub, ligesom jeg støtter den lokale butik og det lokale center. Og så laver jeg mad og elsker at drikke god vin dertil (selvfølgelig vil jeg næsten sige…)