Fastelavn 2018

Fastelavn i Viby Centret

Hvert år holder Viby Centret Fastelavn i Centergaden. Det gør vi, fordi det er en hyggelig tradition, børnene elsker at klæde sig ud og forældrene vil også gerne være med på sidelinjen, når vi slår katten af tønden og kårer årets Kattekonge og Kattedronning.

En anden hyggelig tradition er de lækre fastelavnsboller, som uddeles til de udklædte børn (ifølge med en voksen). Der hygges og gnaskes, når Kattekongen og Kattedronningen er kåret. Alle har tid til at beundre hinandens udklædninger og hvem ved - måske får børnene et par ideer til næste års udklædning 😉

Fastelavn 2018

Som du kan se på billederne herunder, er det helt utroligt, hvad børnene (og deres forældre) kan finde på, når det drejer sig om udklædning. De fleste har brugt timer på at lave kostumet, og det er virkelig en fornøjelse for os her i Viby Centret at se de flotte resultater!

En af de flotte udklædninger i 2018 er en pige som er klædt ud som en slikbutik! Ja - hvem havde troet, at man kunne det 😉 Eller hvad med Egon Olsen med høj cigarføring!

Til fastelavn 2018 havde vi besøg af superhelte, prinsesser, troldkvinder og mænd, klovne, tøjdyr, indianere, feer, tegneserie-dronninger og mange mange flere figurer.

Tak for Fastelavnsfesten 2018 og tak til de mange børn i flotte kostumer.

Nu glæder vi os til næste år - Fastelavn 2019 - hvor vi håber, at ligeså mange børn vil komme og vise os deres flotte udklædninger.

Mange hilsner Viby Centret

           

Tilbage til Nyheder >>