Loppemarked


Viby Centret indbyder dig til et hyggeligt og spændende loppemarked i Centret, hvor 75 “loppeister” står klar til at sælge dig masser af brugte/gamle/hjemmelavede/ brugelige og ubrugelige ting. Her er noget for enhver – voksne som børn. Markedet finder sted i Centergaden i Centret:

Loppemarkederne afholdes en gang månedligt, den anden søndag i måneden – dog ikke i juli og december måned.

Tilmelding som stadeholder/loppeist koster

100 kr. pr. bord/stand

som betales kontant ved loppemarkedets start.

:: 8. januar 2017
:: 12. februar 2017
:: 12. marts 2017
:: 9. april 2017
:: 14. maj 2017
:: 11. juni 2017
:: 13. august 2017
:: 10. september 2017
:: 8. oktober 2017
:: 12. november 2017

Er du stadeholder/loppeist venligst vær opmærksom på følgende:

  • Tilmelding kan alene ske på mail: kontakt@vibycentret.dk Man kan først tilmelde sig, når det pågældende arrangement bliver opslået, med åbent for tilmelding, på vores hjemmeside, facebook og google+.
  • Du/I er kun tilmeldt, hvis du/I har modtaget en mail fra Centerforeningen med besked om, at du/I er tildelt et bestemt bordnummer.
  • Der stilles et bord pr. stadeholder til rådighed på 180×80 cm. Der er ingen stol. Det er tilladt at have lidt varer ved siden af bordet, forudsat at det ikke generer kunder og andre stadeholdere. Man kan blive bedt om at indskrænke sig, hvis dette ikke overholdes. Eget bord må ikke anvendes.
  • En tilmelding kan kun ske til et enkelt loppemarked. Der er således ingen garanti for, at en deltagelse på ét loppemarked automatisk kvalificerer dig til deltagelse på andre loppemarkeder. Der er mange, der tilmelder sig, så vi vil gerne give så mange, som muligt, chancen for at deltage.
  • Bordene tildeles som udgangspunkt efter først til mølle-princippet – se dog ovenfor. Har man et ønske om at stå sammen med en ven, familie e.l., så send én – og kun én – mail, hvor I angiver, hvem der ønsker at stå sammen med oplysning om navn, tlf. nr. og e-mail. Vi vil forsøge at tage hensyn til dette, men kan ikke love det.
  • Man kan først bestille bord til næste loppemarked, når det sidste loppemarked er blevet afholdt og kun når vi har skrevet på Facebook og på vores hjemmeside at det nu er muligt at bestille bord.
  • Al henvendelse, spørgsmål m.m. SKAL ske via mail kontakt@vibycentret.dk. Telefonisk kontakt vil ikke blive besvaret. I nogle tilfælde kan der gå et stykke tid, inden din mail bliver besvaret, da vi samler forespørgsler sammen og besvarer disse i blokke.
  • Som stadeholder i et loppemarked, accepterer du, at Viby Centret må sende dig mails vedr. arrangementer og tilbud, der vedrører Viby Centret.

Det har været nødvendigt at indføre disse regler for at minimere vort tidsforbrug på arrangementerne, som i parentes bemærket jo alene afholdes som et morsomt indslag.

Alle andre er velkommen til at kigge forbi og gøre et rigtigt LOPPEKUP hos de forskellige loppeister.

Specialbutikkerne holder lukket denne søndag!
(Føtex holder naturligvis åbent 8-21)

IMG_20160612_101752 IMG_20160612_101726 IMG_20160508_110057 IMG_20160410_134212 IMG_20160410_134142 IMG_20160313_111456 IMG_20160313_111442 IMG_20160313_103718 IMG_20160313_103638 IMG_20160313_103628 IMG_20160313_103326 IMG_20160313_103312